Brdr. Hartmann - Et perfekt samarbejde med hurtig og fleksibel service

Da Brødrene Hartmann A/S indgik en aftale med Lenovo om køb og distribution af laptops, skærme og notebooks til hele verden, var det helt naturligt at lade 2ig Logistik tage sig af distributionen.

Brødrene Hartmann A/S havde gode erfaringer fra tidligere, hvor de havde købt dippedutter hos 2ig, og det gjorde det oplagt at afprøve 2igs kunnen på logistikområdet. Det har været en meget stor succes, fortæller Mogens Jakobsen, Platform Architect / Global IT:

"Før vi gik over til 2ig, havde vi problemer med, at leveringstiderne ikke blev overholdt, men 2ig håndterer det super godt. Når vi bestiller en pc i dag, så bliver den sendt til lokationen på få dage. Der er heller ingen problemer med told, som der ellers godt kan være en udfordring i lande som for eksempel Kroatien. Desuden har 2ig også en meget god og overskuelig webshop, som vi benytter os meget af."